Britta Ortiz

Britta Ortiz har arbejdet med kunst hele sit liv, fordi det for hende er nødvendigt at anvende begge hjernehalvdele for at kunne fungere optimalt. Britta elsker at lære nyt og udfordre sig selv. Derfor arbejder hun også med flere forskellige kunstarter, hvoraf de mest fremtrædende er grafik, maleri og keramik. I bogen "101 kunstnere 2018" beskriver Tom Jørgensen hendes kunst bl.a. på følgende måde:

”Budskabet er sjældent direkte politisk. Britta Ortiz interesserer sig mere for de almenmenneskelige vilkår, og nogle af billederne har en drømmende og symbolsk karakter. Eksistentielle grundvilkår som ensomhed, angst, vrede og resignation, men også solidaritet og empati præger disse billeder, som sætter sig fast på nethinden.

Hvad angår grafikken minder Britta Ortiz´ træsnit og linoleumssnit med deres skarptskårne billedopbygning og sociale indignation om den tyske kunstner Käthe Kollwitz og vores egne Søren Hjort Nielsen og Jane Muus.”


Til trods for, at hun har arbejdet med kunst hele livet, er det først siden 2010, at hun er begyndt at vise sin kunst for offentligheden, og herefter er det gået stærkt. Udover, at hun blev optaget i bogen "101 kunstnere 2018", er hun efter henvendelser fra udlandet blevet optaget i flere udenlandske kunstbøger og har udstillet i både Danmark, London, Rom, Venedig, San Diego m.m. 


Nedenfor kan du se eksempler på Brittas kunst. Hvis du ønsker at se  flere værker, henvises du til hendes hjemmeside. 

Portræt af Britta Ortiz

Kontakt

Tlf.  22 38 50 89

E-mail: b.ortiz@dadlnet.dk

www.britta-ortiz.dk