Workshop om akryl- og oliemaling i Holbæk Farvehandel den 1. november 2023

Som opfølgning på forårets workshop havde Holbæk Farvehandel anmodet biZart gallery om at samarbejde om endnu en workshop. Denne gang var emnet akryl- og oliemaleriet. Efter en kort introduktion til materialerne og det at male, gik deltagerne i gang med at male. Deltagerne havde fået udleveret dels et maleark og dels et lærred samt et bordstaffeli, som de fik lov at tage med hjem. Herudover havde alle deltagerne fået udleveret en plastikpalet og en pensel. Øvrige pensler skulle de deles om.


Der var igen fuldt hus med 15 deltagere i alle aldersgrupper. Et par enkelte var gengangere fra den sidste workshop. Nogle af deltagerne havde flere års maleerfaring, mens andre var nybegyndere. Fælles for dem alle var, at de arbejdede koncentreret, og det kom der nogle fine værker ud af. Du kan se billeder fra workshoppen herunder.


Der deltog tre medlemmer fra biZart gallery nemlig Jette Stranum, Eigil Asger Hansen og Britta Ortiz. De instruerede deltagerne både kollektivt og individuelt.


Holbæk Farvehandel havde sørget godt for deltagerne, da de havde sørget for sandwich, kaffe, te og lidt sødt. Desuden gav de  20 procents rabat, hvis deltagerne købte kunstartikler i løbet af workshoppen, og det var der en del af deltagerne, der benyttede sig af.


Nedenfor kan du se billeder fra workshoppen samt et par billeder af nogle af de materialer, som Holbæk Farvehandel forhandler.

E-mail: kontakt@bizart.gallery

cvr. nr. 41477350